søndag den 28. oktober 2007

Silkeborg

Hvordan gør vi rent praktisk i Silkeborg.

For det første:
Er du den mindste smule i tvivl om de praktiske forhold, så spørg nærmeste kollega, Gerda, Hans eller post en kommentar til denne artikel på bloggen.

Tilmelding:
23 ting er et projekt, som gør det muligt for os at udvide vores basiskonpetencer. Der er fælles for os alle på Silkeborg Bibliotek, og det er fælles med kollegerne på bibliotekerne i Horsens og Viborg.
Hans står for registrering af deltagerne. Du tilmelder dig ved at løse opgaven til uge 45; lav en weblog, og derefter sende en mail til Hans på adressen haj@silkeborg.bib.dk med oplysning om din weblogs internetadresse.
Sidste frist for tilmelding er 23. november.

Midtvejsmødet
Der er midtvejsmøde 17. december kl. 12.00-12.45 i Kjellerup og 19. december kl. 8.30-9.15 i Silkeborg.
På midtvejsmødet følger vi op på om alle er kommet godt i gang med 23 ting programmet.

Afslutningsmøde
Der er afslutningsmøde d. 09.04.2008 i Silkeborg.

Hvis du har fuldført programmet senest 4. april 2008 deltager du i lodtrækningen om en bærbar computer til dit bibliotek, som du kan bruge til dit arbejde overalt.

Hvordan viser jeg, at jeg har leget med opgaven?
Hver gang du har leget med en ny ting, fortæller du om dine oplevelser og erfaringer i din blog. Du kan skrive langt eller kort - bare du reflekterer over, det du har lavet, og hvordan du kan bruge det i forhold til dit arbejde på biblioteket.
Det er samtidig dokumentation for at du har løst opgaven og kan deltage i lodtrækningen om den bærbare pc.

Hvor foregår det?
Næsten alle tingene kan gøres fra din normale arbejds-pc. Der bliver stillet særlige pc’er op i Kjellerup og Silkeborg til de ting der ikke kan klares fra din normale arbejds-pc.

Du kan selvfølgelig også gøre det hjemmefra. Evt. lege videre derhjemme, hvis du tænder på én af tingene.
Lav gerne opgaverne sammen med andre - så lærer vi hurtigere :-)

Når jeg får brug for hjælp
Der er vejledere knyttet til alle opgaverne. På programbloggen kan du kan se hvem der er vejledere til hver enkelt ting.


Spørgsmål og kommentarer
Du er velkommen til at kommentere dette og andre indlæg på bloggene, ligesom du altid kan sende en e-mail til Gerda eller Hans vedrørende forløbet.

Ingen kommentarer: